Kompetenceudvikling 55+

Desværre peger flere studier på, at udviklingen af seniorernes ressourcer halter. En nylig dansk spørgeskemaundersøgelse viser at mange seniorer ikke tilbydes efter- og videreuddannelse, men at 85% af dem der tilbydes det, tager imod det (Sundstrup et al 2020). Et metastudie peger på at manglende villighed til EVU blandt seniorer er den eneste fordom ud af de seks testede der holder. Disse internationale resultater kan ikke direkte overføres til en dansk, statslig kontekst men resultaterne tyder på, at seniorerne i vidt omfang bryder med de eksisterende fordomme på alle andre områder end kompetenceudvikling.

Hvorvidt 55+ ansattes deltagelsesgrad i kompetenceudvikling skyldes deres egne forbehold, at de ikke tilbydes det tilstrækkeligt, eller at de ikke performer tilstrækkeligt på de kurser de deltager i, kan ovenstående kvantitative undersøgelser ikke svare på. I dette samarbejde med Kompetencesekretariatet ønskede vi derfor med kvalitative metoder at undersøge de komplekse praksisser, overvejelser og beslutningsprocesser der indgår i 55+ansattes deltagelse i kompetenceudvikling.

I vores eksisterende materiale fra projektet Seniorpraksis kunne vi se, at mange arbejdspladser værdsætter af de 55+ ansatte er selvkørende og driftssikre. Derfor går de ofte i årevis rundt og leder deres egne projekter, mens lederne kan bruge deres ressourcer på de yngre medarbejdere. Når de endelig tilbydes kompetenceudvikling, er det ofte fordi de selv har vist motivation for dette. De tager gerne imod det, hvis det passer ind i deres egne planer for arbejdslivet. Deres deltagelse i kompetenceudvikling kan således ikke reduceres til et spørgsmål om, hvorvidt de tilbydes det eller ej, eller om de er motiverede for kompetenceudvikling eller ej. Deltagelsen handler i højere grad om relevans og hvilken kultur der er for kompetenceudvikling på arbejdspladsen. Det er faktorer som disse, som dette projekt undersøgte.