Kræftsag som folkesag: Mellem forskning og folkelig mobilisering

Projektet undersøger, hvordan kræftsagen i Danmark er blevet en folkesag. Gennem historiske og etnografiske analyser belyser vi samspillet mellem civilsamfund, forskning og politik og hvordan dette samspil har formet kræftindsatsen og velfærdssamfundet.

Fyens Stiftstidendes pressefotosamling, Odense Stadsarkiv, 1953.

Kræft berører mange i Danmark. Hver tredje dansker får kræft og antallet af tilfælde stiger. Samtidig falder kræftdødeligheden og flere behandles og overlever takket være ny forskning, bedre behandling og tidligere opsporing.
Fra starten af 1900-tallet og frem er kræftsagen vokset til et centralt samfundsanliggende, båret af bred folkelig opbakning.

Projektet vil undersøge kræftsagens udvikling i Danmark med fokus på forskningsmæssige og folkelige aspekter, og vil undersøge samspillet mellem forskning, politik og folkelig mobilisering samt civilsamfundets rolle. Projektet vil analysere, hvordan den folkelige opbakning til kræftsagen – f.eks. gennem Kræftens Bekæmpelse – har været afgørende for at skabe de forskningsmæssige og sundhedspolitiske fremskridt inden for kræftområdet, som mennesker med kræft i Danmark nyder godt af i dag, og som bl.a. kan ses i den nationale kræftoverlevelse.

 

Projektet har to hovedformål:

  1. At skabe ny viden om kræftsagens opståen og udvikling i Danmark gennem de sidste 100 år med fokus på centrale aktører, begivenheder og strukturer, der har formet sundhedspolitik, forskning og civilsamfundets engagement.
  2. At analysere, hvordan folkelig mobilisering, dengang og nu, har påvirket både kræftforskning, behandlingsformer og politiske beslutninger og dermed gjort kræftsagen til en central del af det danske velfærdssamfund.

 

 

 Forskningsprojektet vil være guidet af følgende spørgsmål:

  1. Hvordan har kræftsagen udviklet sig i Danmark, og hvilke aktører og faktorer har været afgørende for denne udvikling?
  2. Hvordan kan man forstå det særlige samarbejde mellem civilsamfund, forskning og sundhedspolitik som en central infrastruktur i det danske velfærdssamfund og på hvilken måde er det samarbejde under forandring?
  3. Hvordan påvirker kræftsagen viden om og forståelser af kræft og livet med kræft i Danmark?

 

 

Projektet kombinerer historisk arkivforskning med etnografisk feltarbejde.

Den historiske del omfatter:

  • Arkivstudier af organisatoriske dokumenter, kampagner, medlemsmateriale og politiske forhandlinger
  • Analyse af mediedækning og offentlig debat

Den etnografiske del omfatter:

  • Deltagerobservation i lokalforeninger
  • Interviews med frivillige, fagfolk, patienter og samarbejdspartnere
  • Analyse af nutidige mobiliseringsformer indenfor kræftsagen

Denne metodiske kombination gør det muligt både at analysere lange historiske linjer og samtidens praksisser.

 

 

Projektet bidrager til forståelsen af:

  • Civilsamfundets rolle i udviklingen af den danske velfærdsstat
  • Samspillet mellem forskning, politik og folkelig mobilisering
  • Patienters og frivilliges betydning for sundhedspolitiske prioriteringer
  • Hvordan kræft bliver en samfundsmæssig og politisk sag

Kræftsagen er en af de mest markante og vedvarende sundhedssager i Danmark. Ved at analysere dens udvikling over 100 år skaber projektet ny viden om, hvordan folkesager opstår, forankres og institutionaliseres.

 

 

Projektet formidles løbende gennem:

  • Fagfællebedømte artikler
  • Konferenceoplæg
  • Offentlige foredrag
  • Debatindlæg og formidlingsartikler

Projektet afsluttes i 2028.

 

Forskere

Forskere fra KU 

Navn Titel Telefon E-mail
Astrid Pernille Jespersen Professor E-mail
Line Steen Bygballe Postdoc E-mail

Kræftens Bekæmpelse 

Rådgivende panel

Finansiering

Projektet er finansieret af Kræftens Bekæmpelse.

Projektperiode: 2025–2028

PI: Astrid Pernille Jespersen og Line Steen Bygballe