Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ

Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvordan praktiseres hudsundhed i dag i krydsfeltet mellem hverdagsliv, medicinsk viden, industrielle interesser og æstetiske normer? For at svare på dette forskningsspørgsmål vil vi arbejde med følgende mål:

1. Udarbejde et indlejret sæt etnografiske casestudier, der spænder over medicinske og teknologiske videnspraksisser, kommercialisering, dagligdags-plejepraksisser og patientoplevelser, og placere dette i relation til hudens og dermatologiens kulturelle og medicinske historie.
2. Fremme og udvikle empirisk og teoretisk begrebet hud som et kompleks biokulturelt fænomen som en indgang til at forstå aktuelle hudrelaterede sundhedsproblemer såsom ulighed, skam, stigmatisering og medicaliserede kroppe.
3. Udvikle et humanistisk metodologisk koncept, inspireret af begrebet ’zone of contact’, hvor etnografiske og kulturhistoriske metoder kombineres for fuldt ud at kunne forstå, hvordan historiske, kulturelle og sociale aspekter er formative for, dybt indlejrede i, aktuelle sundheds- og plejepraksisser, i teknologisk udvikling og i medicinske fænomener.

• Ken Arnold
• Liv Eidsmo
• Karen Vallgårda

Situating disgust: negotiating contamination in an impure world

“Situating disgust: negotiating contamination in an impure world” var en workshop opsat i samarbejde mellem Centre for Sustainable Futures – CSF og Center for Humanistisk Sundhedsforskning - CoRe , 2025. Den var arrangeret af Flora Botelho og Katy Overstreet og skete den 12. maj 2025.

Idéen med workshoppen var at invitere oplægsholdere og deltagere til at reflektere over processer og praksisser for renhed og dets modsætning, kontaminering, samt affekter og praksisser forbundet med væmmelse. Dette tog udgangspunkt i en række forskellige empiriske og disciplinære perspektiver for at danne en “situering af væmmelse”, hvorpå man kunne kritisk engagere sig i både samtidige og historiske former for differentiering og bevæge sig på tværs af sociale og materielle ordningssystemer.

Oplægsholderne præsenterede en række emner: Tiff Mak (Medicinsk Museion) talte om væmmelse og fermentering, Katy Overstreet (UCPH) diskuterede mælk, gødning og væmmelsens politik. Medlemmer af projektet Den Sunde Hud Louise Folker og Miriam Pedersen præsenterede også; førstnævnte om tandpleje og plejehjem og sidstnævnte om historisk behandling af kønssygdomme og hudsygdomme. Workshoppen var organiseret omkring arbejdet af Matthew Wolf-Meyer (RPI – NY), som holdt en keynote om fækal mikrobiota-transplantation, racialiserede kroppe og væmmelse. Den var medereret af Flora Botelho

Bloom Festival 2025

Regnvåde - men glade! 

Astrid Jespersen deltog på Bloom festival 2025 i silende heldagsregn. Alligevel var der helt fyldt op på bænkene foran den lille scene, Sprout Scenen, hvor årets tema var forskning i sanserne. Vi kan ikke lade være med at glæde os over, hvor mange, der trodsede regnen for at høre om den nyeste forskning i vores sanseapparat.

Astrids oplæg tog udgangspunkt i følesansen. Sansen, der ifølge den amerikanske palæobiolog og antropolog Nina G. Jablonski ofte kaldes “the mother of senses”, fordi den har været afgørende for primaters overlevelse og sociale liv i millioner af år. Alligevel får berøringssansen ofte mindre opmærksomhed end vores andre sanser, selv om den spiller en central rolle for menneskelig trivsel, relationer og følelsen af nærhed. Med dette udgangspunkt præsenterede Astrid forskningsprojektet “Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ”, som undersøger huden som menneskets største og mest synlige organ – og som en central kontaktflade mellem mennesker. Hun illustrerede, hvordan vi i projektet arbejder med huden som et biosocialt fænomen, hvor hudens biologiske egenskaber er tæt forbundet med kultur, relationer og samfund.

Til sidst i oplægget afslørede Astrid, at podcasten 'Med huden på arbejde' var på vej.

Podcast: Med huden på arbejde

Nogle mennesker rører andres hud hver dag, når de er på arbejde. Vi stiller skarpt på, hvordan de arbejder med, gennem og på huden – som materiale, som sanseflade og som genstand for pleje og omsorg.

Huden er menneskets mest umiddelbare kontaktflade med verden. Så hvad sker der i det professionelle rum, når vi rører ved huden?

Det undersøger vi i denne podcast, som er produceret som en del af forskningsprojektet støttet af Carlsbergfondet.

Vært: Miriam Leander Petersen

Musik: Teis Zacho

Lyt til vores podcast i din foretrukne podcastapp.

LinkedIn

Du kan følge forskningsprojektet og holde dig opdateret om nye aktiviteter, publikationer og arrangementer på LinkedIn ved at følge Center for Humanistisk Sundhedsforskning (CoRe).

I WP1, Transcending and Translating Skin, vil vi undersøge, hvordan videnskabelige forståelser af huden konstruerer den måde, vi tænker på og praktiserer hudpleje. Inspireret af den aktuelle debat og aktivisme om ’dekolonisering af dermatologi’ vil vi undersøge dermatologiens medicinske historie, hvor kategorier som køn, race, klasse og moral ikke kun har formet den medicinske, men også den populære forståelse af huden. Vi vil studere den intensiverede videnskabelige interesse i kunstig hud (robotteknologi og hud dyrket i laboratorier) og hudens mikrobiomhabitater (huden som et levende landskab). Vi vil gennemføre feltarbejde i banebrydende forskningskontekster, såsom LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet, afdelingen for Engineering and Applied Science på Caltech, Californien, og virksomheder som Touchlab i Edinburgh, der udvikler og producerer eSkin, samt det amerikanske AOBiome Therapeutics, som er engageret i udvikling af nye medicinske behandlinger og kosmetiske produkter.

Floras etnografiske studie

Floras delprojekt har titlen Postkolonial hud: et biokulturelt knudepunkt for globale hierarkier. Hun har til hensigt at afgrænse de interne og internationale relationer, som har formet og omformet lokal viden om samt praksisser for hudens sundhed og skønhed i Mozambique fra den sene periode under portugisisk styre og frem til i dag.

Projektet bygger primært på etnografisk materiale fra Maputo, hvor hun har undersøgt menneskers daglige hudpraksisser, fulgt udviklingen af hudtilstande og kortlagt sundhedspleje på tværs af private, offentlige og alternative områder. Dette suppleres af historisk materiale og studier fra både den koloniale og postkoloniale periode.

Formålet er at forstå, hvordan medicinske og kosmetiske hudplejepraksisser og -forståelser i nutidens Mozambique opstår i samspil med international medicinsk viden, samt hvordan disse spændinger reproducerer, transformerer eller udfordrer etablerede sociale hierarkier.

Studiet indgår i sammenligninger og videre undersøgelser inden for Den Sunde Hud og udvider forståelsen af, hvad afkoloniseringen af dermatologi og medicin indebærer. Samlet set bidrager de med nye referencepunkter til bredere debatter om medicinsk produktion og tilgange til huden, som kan komme medicinsk praksis til gavn.

Miriams historiske arkivstudier

Miriam arbejder med kulturelle og historiske perspektiver på køn, krop og sundhed og har ansvaret for at undersøge dermatologiens kulturhistorie.

Materialer fra Københavns Stadsarkiv fra Balders Hospital fra perioden 1947-1961 danner baggrund for en kommende fællesartikel i hudprojektet, der fortæller historier om yngre kvinders hud på Balders Hospital samt præsenterer begrebet 'patruljering' af huden og udfolder vores definition af 'patruljeringsteknologier'.

I WP2, Skin and the Life Course, vil vi studere, hvordan hudsundhed og hudpleje er en integreret del af vores individuelle og kollektive liv, og hvordan det defineres, formes og forhandles af en række aktører i løbet af et individs liv.

Hélènes del af WP 2 har til formål at undersøge, hvordan hudpleje og hudomsorg praktiseres på forskellige tidspunkter i et livsforløb, og hvordan dette sker i krydsfeltet mellem hverdagsliv, medicinsk viden, industrielle interesser og æstetiske normer. Hendes etnografiske ph.d.-projekt har til formål at bidrage til både kritisk medicinske humaniora og til det frembrydende felt som er kaldt ’skin studies’ ved at undersøge hudpleje- og hudplejepraksis blandt meget unge brugere, tweens, der bruger hudplejeprodukter, der oprindeligt er rettet mod en meget ældre anti-age målgruppe. Disse unge piger er hendes første case, og voksne kvinder i overgangsalderen er hendes andet case. Begge cases er valgt som eksempler på, hvordan hudpleje og søgen efter smuk hud er blevet et centralt anliggende i det moderne samfund og i et livsløbsperspektiv. Således anskues informanternes hudplejepraksis, der undersøges i dette projekt, som et centralt interventionssted hvor forskellige aktører, herunder, men ikke begrænset til, medicinalindustrien, kosmetikvirksomheder og influencers på sociale medier mødes og samvirker. Hélène’s etnografiske feltarbejde består derfor af interviews og deltagende observationer i familier, med unge og kvinder i overgangsalderen, såvel som med salgsassistenter og influencers på sociale medier.

Nannas del af WP 2, med start i efteråret 2026, omhandler ældre voksne som eksempel på yderligere en kritisk hudfase i et individs livsforløb. Empirisk vil hendes forskning derfor fokusere på daglige hudplejepraksisser i husholdninger og offentlige institutioner, såsom på plejehjem. Dertil vil Nannas forskning lægge særlig vægt på virkningen af kommercialisering og æstetiske normer som de udspiller sig i aldrende voksnes daglige hudpraksisser.

I WP3, The Troubled and Ill Skin, vil vi udvikle en forståelse af, hvordan huden ikke kun er et passivt objekt for medicalisering og behandling, men også et aktivt signalsystem, der kræver fortsat handling og opmærksomhed og kan fremkalde skam- og stigmatiseringsprocesser. Vi vil undersøge de detaljerede og tidskrævende praksisser, der er forbundet med at leve med og behandle en udfordret hud, og vi vil udforske de socio-materielle daglige håndteringer af hudsygdomme med fokus på, hvordan hverdagslivet bliver et krydsfelt for medicinske, sociale og kulturelle hudpraksisser. Vi vil undersøge to typer hudtilstande: skab og psoriasis. Den første er en angreb af mider, der viser, hvordan huden reagerer på et 'angreb' udefra; den anden er en kronisk, autoimmun sygdom, der viser, hvordan huden reagerer på indre angreb. Vi vil gennemføre feltarbejde med patienter og pårørende, sundhedspersonale, medicinalfirmaer og patientorganisationer.

Louises projekt: Følelsesarbejde ved hud, der volder problemer

I dette delprojekt undersøger Louise Folker forbindelser mellem hud og følelser. Det er veldokumenteret, at hudsygdomme er forbundet med betydelig følelsesmæssig belastning. Samtidig er det velbeskrevet, at følelsesmæssig belastning kan forårsage og forværre hudsygdom. På denne baggrund undersøger Louise levede erfaringer med denne sammenvikling af biologiske og følelsesmæssige processer.

Med udgangspunkt i etnografisk feltarbejde undersøger Louise, hvordan mennesker lever med og håndterer hudsygdomme i hverdagen. Projektet fokuserer på følelsespraksisser omkring (selv)pleje, synlighed og forsøg på at skjule eller fremvise huden, samt hvordan mennesker navigerer i sociale relationer og mellem forskellige behandlingsformer – fra medicinsk dermatologi til alternative og kosmetiske behandlinger.

Delprojektet er inspireret af forskningsfeltet psykodermatologi, som undersøger forbindelser mellem hud og psyke, men bidrager med et nyt perspektiv ved at analysere disse relationer i sociale og hverdagslige sammenhænge. Sideløbende undersøger Louise, hvordan disse sammenhænge er knyttet til skønhedsidealer og kosmetiske idealer. Louises postdoc-projekt begyndte i januar 2026 til løber frem til januar 2029. Det etnografiske feltarbejde forventes påbegyndt i midten af 2026.