Den sunde hud: Kulturteoretiske udforskninger af menneskets synlige organ
Projektet vil fremme en mere nuanceret forståelse af hudens sundhed og pleje med fokus på afgørende sammenhænge mellem videnskabelige, kommercielle og dagligdags-hudplejepraksisser. Projektet vil udvikle empirisk sensitiv viden og nye teoretiske begreber om aktuelle praksisser inden for hudens sundhed.
Vores hud er vores største organ og en vital del af vores kulturelle, sociale og politiske virkelighed. Huden er højt omdiskuteret og fremkalder kraftfulde kategoriseringer så som køn, alder, race og social klasse. Den er vores overflade og vores kontaktzone. Syg eller skadet hud kan føre til social stigmatisering og personligt trauma samt aktivere eksklusionsmekanismer. I dette projekt vil vi fremme en humanistisk forståelse af hudsundhed og hudpleje med fokus på afgørende sammenhænge mellem videnskabelige, kommercielle og dagligdags-hudplejepraksisser, hvilket muliggør en nytænkning af hudsundhed. Gennem etnografisk feltarbejde vil vi undersøge disse praksisser for at udforske de dominerende diskurser, medicinske, teknologiske og dagligdags-praksisser, der definerer vores kulturelle forståelse af og engagement i hudsundhed.
Det overordnede forskningsspørgsmål er: Hvordan praktiseres hudsundhed i dag i krydsfeltet mellem hverdagsliv, medicinsk viden, industrielle interesser og æstetiske normer? For at svare på dette forskningsspørgsmål vil vi arbejde med følgende mål:
-
Udarbejde et indlejret sæt etnografiske casestudier, der spænder over medicinske og teknologiske videnspraksisser, kommercialisering, dagligdags-plejepraksisser og patientoplevelser, og placere dette i relation til hudens og dermatologiens kulturelle og medicinske historie.
-
Fremme og udvikle empirisk og teoretisk begrebet hud som et kompleks biokulturelt fænomen som en indgang til at forstå aktuelle hudrelaterede sundhedsproblemer såsom ulighed, skam, stigmatisering og medicaliserede kroppe.
-
Udvikle et humanistisk metodologisk koncept, inspireret af begrebet ’zone of contact’, hvor etnografiske og kulturhistoriske metoder kombineres for fuldt ud at kunne forstå, hvordan historiske, kulturelle og sociale aspekter er formative for, dybt indlejrede i, aktuelle sundheds- og plejepraksisser, i teknologisk udvikling og i medicinske fænomener.
I WP1, Transcending and Translating Skin, vil vi undersøge, hvordan videnskabelige forståelser af huden konstruerer den måde, vi tænker på og praktiserer hudpleje. Inspireret af den aktuelle debat og aktivisme om ’dekolonisering af dermatologi’ vil vi undersøge dermatologiens medicinske historie, hvor kategorier som køn, race, klasse og moral ikke kun har formet den medicinske, men også den populære forståelse af huden. Vi vil studere den intensiverede videnskabelige interesse i kunstig hud (robotteknologi og hud dyrket i laboratorier) og hudens mikrobiomhabitater (huden som et levende landskab). Vi vil gennemføre feltarbejde i banebrydende forskningskontekster, såsom LEO Foundation Skin Immunology Research Center ved Københavns Universitet, afdelingen for Engineering and Applied Science på Caltech, Californien, og virksomheder som Touchlab i Edinburgh, der udvikler og producerer eSkin, samt det amerikanske AOBiome Therapeutics, som er engageret i udvikling af nye medicinske behandlinger og kosmetiske produkter.
I WP2, Skin and the Life Course, vil vi studere, hvordan hudsundhed og hudpleje er en integreret del af vores individuelle og kollektive liv, og hvordan det defineres, formes og forhandles af en række aktører i løbet af et individs liv. Gennem livsforløbet er huden et vedvarende emne, der vækker bekymring og fungerer som et aktivt lærred for pleje, sociale relationer, industrielle interesser, magt og ulighed. Vi vil studere det daglige hudarbejde relateret til spædbørn/børn, teenagere og ældre voksne som eksempler på kritiske hudstadier gennem livsforløbet. Empirisk vil vi fokusere på de daglige hudplejepraksisser i husholdninger og i offentlige institutioner (f.eks. vuggestuer og plejehjem), og vi vil lægge særlig vægt på kommercialiseringens og æstetiske normer i daglige praksisser.
I WP3, The Troubled and Ill Skin, vil vi udvikle en forståelse af, hvordan huden ikke kun er et passivt objekt for medicalisering og behandling, men også et aktivt signalsystem, der kræver fortsat handling og opmærksomhed og kan fremkalde skam- og stigmatiseringsprocesser. Vi vil undersøge de detaljerede og tidskrævende praksisser, der er forbundet med at leve med og behandle en udfordret hud, og vi vil udforske de socio-materielle daglige håndteringer af hudsygdomme med fokus på, hvordan hverdagslivet bliver et krydsfelt for medicinske, sociale og kulturelle hudpraksisser. Vi vil undersøge to typer hudtilstande: skab og psoriasis. Den første er en angreb af mider, der viser, hvordan huden reagerer på et 'angreb' udefra; den anden er en kronisk, autoimmun sygdom, der viser, hvordan huden reagerer på indre angreb. Vi vil gennemføre feltarbejde med patienter og pårørende, sundhedspersonale, medicinalfirmaer og patientorganisationer.
Forskere
Navn | Titel | |
---|---|---|
Botelho, Flora | Postdoc |
|
Jespersen, Astrid Pernille | Professor |
|
Lindelöf, Hélène Catharina | Ph.d.-stipendiat |
|
Petersen, Miriam Leander | Videnskabelig assistent |
|
Støttet af
Projektet er støttet af Carlsbergfondet, Semper Ardens Advance.
Projektperiode: 1. september 2025 - 31. august 2029.