Appetit på maden
Projektet Appetit på maden undersøgte, gennem et kvalitativt studie og en brugerinvolveret proces, ældres hverdag, ønsker og rutiner. Derigennem gav projektet nye indsigter i ældres oplevelser af og erfaring med appetit. Undersøgelsen fokuserede på ‘ældrekost’ eller ‘menu til småtspisende’ via madudbringning hos den kommunale leverandør: Københavns Madservice a la carte (KMS).
Projektet arbejder med en bred forståelse af hvad appetit er, og hvad der kan påvirke den. Derfor interesserer projektet sig for både biologiske, sanselige, sociale, individuelle, strukturelle og materielle aspekter af de ældres hverdag og forhold til mad.
De ældres hverdagsliv er udover faste “hjælpestruktur” og mange besøg også præget af vaner fra et liv, der så anderledes ud engang - Fx dengang deres ægtefælle levede eller før sygdom/og eller skaber ændrede deres hverdag. Mange af disse vaner er indlejrede rutiner, men er dog også i bevægelse. Netop dette samspil mellem gamle vaner, nye virkeligheder og det omgivende samfunds strukturer og praksisser er der fokus på med dette projekt.
Appetit på maden er et projekt, som kan relatere sig til det tværdisciplinære forskningsprojekt CALM på Københavns Universitet.
I dette projekt prioriterer vi først og fremmest studier af de ældres hverdagsliv, rutiner og praksisser omkring mad og spisning. Vores feltarbejde drejer sig derfor primært om at undersøges ældres opfattelse af appetit i hverdagen ved hjælp af en række kvalitative metoder. Kvalitative studier af hverdagsliv giver mulighed for at spørge ind til personlige opfattelser, meninger og logikker, samt at observerer vaner og praksisser, der ikke altid er mulige at sprogliggøre.
I projektet benytter vi os af en række kvalitative metoder. Vi anvender semi-strukturerede interviews i vores arbejde med de ældre samt KMS. Vi anvender fokusgruppeinterviews i vores arbejde med Mad- og Måltidsteamet og SOSU-hjælperne/assistenterne.
Med projektet har vi fået kendskab til, at de nuværende kategoriseringer af ældre favner ikke alle ældre, der modtager mad fra KMS, vi ser at der er en gruppe praktiserende småtspisende, der ikke får det optimale ud af deres madordning. Selvbillede, sundhed og idealer spiller en vigtig rolle i forhold til appetit, da flere småtspisende er optaget af vægt på forskellig vis. For mange ældre spiller deres arbejdsliv og vaner fra før ind i deres liv som ældre, hvad angår spisetider og ligeledes opfattelsen af de ofte genkendelige retter; har man tidligere være interesseret i mad tager man mere aktivt stilling på godt og ondt. Derudover er hjemmet og den faste spiseplads et vigtigt element i de ældres appetit. De vante rammer og tryghed i hjemme kan være det, der får ældre til at spise igen efter hospitalsindlæggelser. Læs mere.
Forskere
| Navn | Titel | Telefon | |
|---|---|---|---|
| Jespersen, Astrid Pernille | Professor |
| Grønnow, Cæcilie Liv | Cand. Mag i Etnologi |
| Jensen, Tenna | Ph.d. i Historie |
| Larsen, Marie | Ph.d. studerende |
| Meisner, Nynne Uldal | BA i Europæisk Etnologi |
| Toft, Camilla Bundgård | BA i Europæisk Etnologi |
Om projektet
Projektledere: Astrid Pernille Jespersen, professor og Tenna Jensen, ph.d. i Historie
Projektkoordinator: Liv Cæcilie Grønnow, Cand. Mag i Etnologi
Projektperiode: 2015-2015