Studenteropgaver

Eksempler på tidligere praktikforløb i CoRe

Anja Larsen, MA i Historie

Anjas praktikforløb bestod af 5 måneders praktik hos forsknings- og udviklingsprojektet Arktisk Aldring. Hendes arbejdsopgaver bestod i først at transskribere etnografiske interviews med ældre grønlændere og hjælpe med at udarbejde en feltrapport. Hun fik også udviklet undervisningscases om ældre, som bl.a. var efterspurgt på den grønlandske sygeplejerskeuddannelse. Hun havde tilsidst i forløbet en selvstændig forskningsfunktion, hvor hun skulle lave et arkivstudie på Rigsarkivet og Arktisk Institut og påbegynde en socialhistorisk forskningsartikel om ældre grønlænderes livsvilkår.

Asger Aarup Hansen, MA i Anvendt kulturanalyse

I sin praktik arbejdede Asger tæt sammen med post.doc. Line Hillersdal og var knyttet til projektet Counterstrike (Counteracting Sarcopenia with Proteins and Exercise - Screening the CALM-Cohort for Lipoprotein Biomarkers). Asger fik fra dag et stort ansvar og frie tøjler, så han både fik prøvet kræfter med projektudvikling, dataindsamling og analysearbejde.

Maria Mieskiewics Larsen, MA i Europæisk Etnologi

Under sit praktikophold var Maria tilknyttet forskningsprojekterne CALM og Biomarkers of Ageing. Hun varetog en række forskelligartede opgaver, som gav mulighed for både at prøve kræfter med formidling af forskningsresultater og analyser, indsamling af empirisk materiale samt deltagelse i teoretiske diskussioner og analyseworkshops. Maria fik i sin praktik et indblik i hverdagen i forskningscenteret og i forskellige tidligere såvel som igangværende studier inden for humanistisk sundhedsforskning.

Eksempler på specialer tilknyttet CoRe

Asger Aarup Hansen, MA i Anvendt kulturanalyse

Asgers speciale omhandler senfølger af kræftbehandling. Han undersøger, hvordan senfølger - og især de tidligere patienter, der dagligt lever med dem - skaber en tilstand mellem etablerede kategorier, hvor man både er syg of rask på samme tid.

Bodil Ejsing Brødreskift og Mie Ehrhorn, MA i Anvendt kulturanalyse

Bodil og Mie har undersøgt, hvordan seniormedarbejdere på nedtrapningsordninger skaber mening med deres situation, og hvordan forestillinger om den fremtidige pensionstilværelse er med til at forme denne meningsdannelsesproces. De belyser, hvordan det at være senior på en arbejdsplads, udspiller sig i praksis, og hvordan fælles kulturelle fortællinger om alderdommen indgår i deres fortællinger.

Laura Loop, MA i Europæisk Etnologi

Laura har i sit speciale undersøgt, hvordan midlertidigheden, der præger det grønlandske sundhedsvæsen, påvirker de ansattes arbejdspraksis. Specialet belyser, hvordan de ansattes arbejdspraksis kan betegnes som ”learning by doing”, og hvilken påvirkning dette har for de ansatte og patienterne i Grønland. Med økonomisk støtte fra ”Arktisk Aldring”-projektet udførte Laura et omfattende feltarbejde i Grønland i efteråret 2017.

Laura Vahr Bjarnø Lauridsen, MA i Anvendt kulturanalyse

Lauras speciale handler om, hvordan kroppen anskues i dag, og hvordan denne anskuelse har forandret sig i takt med den digitale udvikling. Fokus er på, hvordan sundhedsdata om kroppen kan indsamles og bruges af det enkelte individ. Laura undersøger derudover, hvordan apps og digitale algoritmer kan hjælpe det syge menneske i forbindelse med medicinering, med ens helbred samt hvilken betydning brugen af disse apps har for individets forståelse af kroppen.

Maria Mieskiewics Larsen og Rasmus Paludan Wogesen, MA i Europæisk Etnologi

Der ses en historisk udvikling i det danske sundhedssystem hen mod en større og mere aktiv inddragelse af patienterne. Patienter kan og forventes i langt højere grad end tidligere, at involvere sig og tage ansvar for eget helbred og behandling, hvilket både muliggøres af nye sundhedsteknologier og af bestemte logikker, som skaber nye idealer og roller for patienter og sundhedspersonale. Dialysebehandlingen, som Maria og Rasmus undersøger i deres speciale, har over de sidste årtier været præget af disse nye former for forventninger, idealer og ansvar. Maria og Rasmus undersøger, hvad dialysebehandling formes af og hvad der sker, når behandlingen i højere grad varetages af patienten selv i eget hjem.

Mia Annalisa Freuchen Olsen, MA i Historie

Mia har skrevet speciale i samarbejde med Arktisk Aldring. Hun undersøger, hvilke livsvilkår de ældre grønlændere havde før ’Lov om Alderdomsunderstøttelse i Grønland’ blev en realitet, og da den blev vedtaget i 1926, samt hvordan ældregruppen blev opfattet af det grønlandske samfund og de danske politikere og embedsmænd. Specialet viser, at der eksisterede en dominerende forestilling i det grønlandske samfund om den dygtige grønlandske sælfanger, som påvirkede, at de ældre blev forskelsbehandlet inden for rammerne af den grønlandske socialforsorg. Men med vedtagelsen af Lov om Alderdomsunderstøttelse i 1926 blev ældreforsorgen sat i system, og italesættelsen af ældregruppen kom under forandring. Derudover viser specialet, at den dominerende diskurs blandt de danske politikere i forhandlingerne bag loven var præget af en kolonial forskelslogik.

Theis Gammelby, MA i Anvendt kulturanalyse

Theis’ speciale omhandler og undersøger begrebet compliance, som det bruges i en sundhedsfaglig kontekst. I dette perspektiv bliver compliance en måde at standardisere og vurdere et behandlingstiltag med fokus på en faktor, nemlig medicin. Ifølge sundhedsstyrelsen bliver kun 50% af nye recepter hentet af brugeren, hvilket afspejler en lav compliance fra patienternes side. Theis undersøger, om der er forskel på, hvordan begrebet bruges som en tydeligt defineret standard og måleinstrument af lægen, og begrebet som det ser ud, når det møder hverdagen hos en lang række forskellige patienter. Han arbejder ud fra testen om, at der er en friktion mellem standarden compliance og den levede compliance.